Så kom bloggen op at køre igen, efter vi skiftede til det nye website, hvorefter denne del af vores web-presence (som man siger) var utilgængelig et stykke tid…
Det nye webdesign er i, hvad man kan kalde “post-beta” - det vil sige, at vi småpiller ved det lidt endnu, og derfor hører vi også gerne feedback på info-snabela-mekavi-dot-com, hvis du har noget. Den overordnede identitet og funktionalitet er vi til gengæld ret tilfredse med, så dén fastholder vi.
I forbindelse med launch’et holder vi kæmpe-udsalg for første gang i Mekavi’s historie, siden åbnings-tilbuddet kørte tilbage i 2005 - så står du og overvejer, om der skal købes lidt lamper, så er det nu.
Udsalget kører til og med d. 11/5…
Samtidig rydder vi op i udstillingen, fordi vi jo skal have plads til noget af alt det nye og lækre, vi har fundet og nu skal til at tilbyde vores design-interesserede kunder - udstillingsmodellerne (ALLE udstillingsmodellerne!) er derfor til at købe med gode rabatter, fra 20 op til 70%. Kom og køb!
ikke udstillingsmodeller, men nogle af de nye ting…
Som vi tidligere har været inde på, så kan vi godt li’ lys i alle dets former - det betyder også det naturlige lys, der kommer oven ned.
Et par billeder, redacteuren faldt over henne på Coolhunter (skabt af Taylor Smyth Architects), antyder lidt om, hvad det vil sige at forme og lege med lys, både det kunstige og det naturlige:
- som når lyset indefra filtreres varmt ud i det trøstesløse efterårslandskab gennem velplacerede åbninger…
- eller omvendt, at det overvældende udendørs-lys lukkes ind gennem tremmefilteret, der - også den vej - tilfører lunhed og hygge:
Det er det, vi er oppe imod, eller de magiske kræfter, vi omgås hver dag - det er da ikke noget ringe job. 
Ham dér Alain Monnens, han er go’ - han har lige modtaget 2 gange Red Dot Award, for sine lamper Stretch:
- og Flip:
Begge lamper produceres af belgiske TossB - som man inden for nær fremtid vil kunne opleve…. nemlig: Her hos os i Valby.
Skulle du have svært ved at finde herud, så kan man jo tage Google Maps til hjælp:
Se kort live på Google Maps
Så er vi vist ved at være færdige med at tørre sveden af panden og al den slags - efter vi i sidste uge holdt det her:
Som det første sted i Danmark fremviste vi Modiss’ nyheder for 2008, bland andet Balbina-pendlerne og den seje LED-bordlampe J-light.
Derudover valgte vi at tage en stor del af den øvrige kollektion, med mange af de stadig fede 2007-nyheder, ind til en særudstilling - gik du glip af den, så står den her et par uger endnu…
Det forlyder fra forskellige kilder (f.eks. KBH Magasin i november sidste år), at der skal til at ske noget med lyset i København - og for at citere byens dårlige samvittighed, Peter Olesen: “Det var sgudda på tide!”.
Der er dog et stykke igen, før det virkelig rykker…
For et par år siden var der noget lysfestival, med installationer rundt omkring i byen, og den slags er altså rigtig fremmende for byens udtryk om natten - måske skulle den relative succes gentages, gerne med inspiration fra Switched on London, som fandt sted derovre i forgangne uge.
Der er nemlig tænkt på så stor skala, som en metropol overhovedet tillader, og ikke mindst vigtigt er der, i vurderingen af hvert projekt, taget stilling til energiforbrug m.m., så f.eks. London Bridge bringes fra 13 kW ned på 2,3 kW, samtidig med at lyset bliver meget federe.
Det er firmaer som Maurice Brill, Jason Bruges og Mindseye, der har taget fat, og fået mig til at ønske, jeg havde haft tid til en lille London-tur i sidste uge…
Nu kan man jo ikke så godt linke til rigtige aviser af papir og sværte herfra (men det ville være sejt, hvis man kunne!) - alligevel må vi jo lige pege og sige, at hvis du har lyst til at læse lidt mere om vor Brunklaus, interview med Nicolette, se nogle billeder med videre, så få fat i Berlingske Tidende eller Jyllandsposten, begge i udgaven fra søndag d. 3/2 - 2008.
Ellers kan du jo også blive her i Cyberspace, og læse artiklerne her og her…

Brunklaus i Cyberspace, igenigen: Lamper fra serien “Delight” er blevet spotted henne på Luxist
For god ordens skyld: Den blå farve er udgået - desværre… men de er såååh flotte, og kan ses i flere varianter hos os i Valby.
Brunklaus Amsterdam var genstand for en kort, men nydelig notits i Urban i torsdags, med fokus på serien Hidden Royalty:
- og vi værdsætter naturligvis altid pressens bevågenhed…

Denne blogs redaktør er en stor beundrer af michelin-kokken Gordon Ramsay (ikke mindre en 12 stjerner, og så er han stadig en hårdt-abejdende grydesvinger), så det er ikke uden en vis stolthed vi ser, at vores nye leverandør af dejlige designs, Brunklaus Amsterdam, er en del af identiteten og “ambience’n” i Ramsay’s restaurant “The Maze” i London:
Det er go’ stil, er det - vidste du i øvrigt, at Gordon også ejer en restaurant, der hedder “Foxtrot Oscar”. Prøv om du kan gætte hvad navnet betyder…
Som man kan se henne i webshoppen, så har vi for nylig fået Remake Design’s enkle og fantastiske produkter på menu’en - det er, i parantes bemærket, også os, d.v.s. divisionen Mekaviplus, der distribuerer Remake i norden.
Derfor er vi endnu gladere, end vi ellers ville have været (og det er endda ikke så lidt) for, at Elisabeth Hertzfeld igen har lagt sit ansigt i kreative folder, og udvidet serien med Blinky, Inky, Pinky, Clyde & Pac-man, som man kunne se på Maison & Objet 2008 der netop er overstået:
Udvidelsen er så ny, at der endnu ikke foreligger officiel, detaljeret information - så snart der gør, vil man kunne se det på vores website…
Encore une bonne idée Elisabeth 