Author Archive for Jesper Wille

Nyt website med videre

Så kom bloggen op at køre igen, efter vi skiftede til det nye website, hvorefter denne del af vores web-presence (som man siger) var utilgængelig et stykke tid…

mekavi

Det nye webdesign er i, hvad man kan kalde “post-beta” - det vil sige, at vi småpiller ved det lidt endnu, og derfor hører vi også gerne feedback på info-snabela-mekavi-dot-com, hvis du har noget. Den overordnede identitet og funktionalitet er vi til gengæld ret tilfredse med, så dén fastholder vi.

I forbindelse med launch’et holder vi kæmpe-udsalg for første gang i Mekavi’s historie, siden åbnings-tilbuddet kørte tilbage i 2005 - så står du og overvejer, om der skal købes lidt lamper, så er det nu.
Udsalget kører til og med d. 11/5…
Samtidig rydder vi op i udstillingen, fordi vi jo skal have plads til noget af alt det nye og lækre, vi har fundet og nu skal til at tilbyde vores design-interesserede kunder - udstillingsmodellerne (ALLE udstillingsmodellerne!) er derfor til at købe med gode rabatter, fra 20 op til 70%. Kom og køb!

ikke udstillingsmodeller, men nogle af de nye ting…
threeconcretepxlflip t5
- du snart vil kunne se, live og in the flesh (sådan da) hos os i Valby…

Fra oven og ned

Som vi tidligere har været inde på, så kan vi godt li’ lys i alle dets former - det betyder også det naturlige lys, der kommer oven ned.

Et par billeder, redacteuren faldt over henne på Coolhunter (skabt af Taylor Smyth Architects), antyder lidt om, hvad det vil sige at forme og lege med lys, både det kunstige og det naturlige:

- som når lyset indefra filtreres varmt ud i det trøstesløse efterårslandskab gennem velplacerede åbninger…

Lake Simcoe cabin 1

- eller omvendt, at det overvældende udendørs-lys lukkes ind gennem tremmefilteret, der - også den vej - tilfører lunhed og hygge:

Lake Simcoe cabin 2

Det er det, vi er oppe imod, eller de magiske kræfter, vi omgås hver dag - det er da ikke noget ringe job. :)

Red Dot Award 2008

Ham dér Alain Monnens, han er go’ - han har lige modtaget 2 gange Red Dot Award, for sine lamper Stretch:

stretch by alain monnens

- og Flip:

flip by alain monnens

Begge lamper produceres af belgiske TossB - som man inden for nær fremtid vil kunne opleve…. nemlig: Her hos os i Valby.

Skulle du have svært ved at finde herud, så kan man jo tage Google Maps til hjælp:

mekavi på google maps

Se kort live på Google Maps

Transparens på lavt plan?

OK, indrømmet, det har ikke meget med lys at gøre, men det er altså virkelig fint lavet:

(lidt bedre kvalitet her)

Nu er det bare en reklame for Madrids metro, men det kunne jo også handle om at se verden på en anden måde end vi er vant til… det er den slags vi ka’ li’, ka’ vi.

Flot, hva’?

Så er vi vist ved at være færdige med at tørre sveden af panden og al den slags - efter vi i sidste uge holdt det her:

Som det første sted i Danmark fremviste vi Modiss’ nyheder for 2008, bland andet Balbina-pendlerne og den seje LED-bordlampe J-light.
Derudover valgte vi at tage en stor del af den øvrige kollektion, med mange af de stadig fede 2007-nyheder, ind til en særudstilling - gik du glip af den, så står den her et par uger endnu…

Switched on - København?

Det forlyder fra forskellige kilder (f.eks. KBH Magasin i november sidste år), at der skal til at ske noget med lyset i København - og for at citere byens dårlige samvittighed, Peter Olesen: “Det var sgudda på tide!”.

Der er dog et stykke igen, før det virkelig rykker…

For et par år siden var der noget lysfestival, med installationer rundt omkring i byen, og den slags er altså rigtig fremmende for byens udtryk om natten - måske skulle den relative succes gentages, gerne med inspiration fra Switched on London, som fandt sted derovre i forgangne uge.

switched on London

Der er nemlig tænkt på så stor skala, som en metropol overhovedet tillader, og ikke mindst vigtigt er der, i vurderingen af hvert projekt, taget stilling til energiforbrug m.m., så f.eks. London Bridge bringes fra 13 kW ned på 2,3 kW, samtidig med at lyset bliver meget federe.

Det er firmaer som Maurice Brill, Jason Bruges og Mindseye, der har taget fat, og fået mig til at ønske, jeg havde haft tid til en lille London-tur i sidste uge…

Spotted III - nu i den trykte presse

Nu kan man jo ikke så godt linke til rigtige aviser af papir og sværte herfra (men det ville være sejt, hvis man kunne!) - alligevel må vi jo lige pege og sige, at hvis du har lyst til at læse lidt mere om vor Brunklaus, interview med Nicolette, se nogle billeder med videre, så få fat i Berlingske Tidende eller Jyllandsposten, begge i udgaven fra søndag d. 3/2 - 2008.

brunklaus berlingske tidende

brunklaus jyllandsposten

Ellers kan du jo også blive her i Cyberspace, og læse artiklerne her og her…
:)

Spotted II

Brunklaus i Cyberspace, igenigen: Lamper fra serien “Delight” er blevet spotted henne på Luxist

brunklaus @ luxist

For god ordens skyld: Den blå farve er udgået - desværre… men de er såååh flotte, og kan ses i flere varianter hos os i Valby.

Spotted!

Brunklaus Amsterdam var genstand for en kort, men nydelig notits i Urban i torsdags, med fokus på serien Hidden Royalty:

brunklaus_urban
capt’d @ Urban.dk

- og vi værdsætter naturligvis altid pressens bevågenhed…
:)

I f***ing godt selskab

Denne blogs redaktør er en stor beundrer af michelin-kokken Gordon Ramsay (ikke mindre en 12 stjerner, og så er han stadig en hårdt-abejdende grydesvinger), så det er ikke uden en vis stolthed vi ser, at vores nye leverandør af dejlige designs, Brunklaus Amsterdam, er en del af identiteten og “ambience’n” i Ramsay’s restaurant “The Maze” i London:

brunklaus @ the maze london

Det er go’ stil, er det - vidste du i øvrigt, at Gordon også ejer en restaurant, der hedder “Foxtrot Oscar”. Prøv om du kan gætte hvad navnet betyder…