Det forlyder fra forskellige kilder (f.eks. KBH Magasin i november sidste år), at der skal til at ske noget med lyset i København - og for at citere byens dårlige samvittighed, Peter Olesen: “Det var sgudda på tide!”.
Der er dog et stykke igen, før det virkelig rykker…
For et par år siden var der noget lysfestival, med installationer rundt omkring i byen, og den slags er altså rigtig fremmende for byens udtryk om natten - måske skulle den relative succes gentages, gerne med inspiration fra Switched on London, som fandt sted derovre i forgangne uge.

Der er nemlig tænkt på så stor skala, som en metropol overhovedet tillader, og ikke mindst vigtigt er der, i vurderingen af hvert projekt, taget stilling til energiforbrug m.m., så f.eks. London Bridge bringes fra 13 kW ned på 2,3 kW, samtidig med at lyset bliver meget federe.
Det er firmaer som Maurice Brill, Jason Bruges og Mindseye, der har taget fat, og fået mig til at ønske, jeg havde haft tid til en lille London-tur i sidste uge…



