Total nedsmeltning

Som man ser, så kigger vi os om i verden efter ting, der har noget med lys at gøre, men ikke nødvendigvis er lamper, som denne, eller hin…Inden for dét emne sker der åbenbart en masse ude i hjørnerne af designverden, og vi har fundet en til: The Meltdown Sink fra WET Studio.

meltdown by WET

Ud over at være en ganske almindelig vask har Meltdown indbygget lys, der kan fås i forskellige farver (lige som selve vasken, i øvrigt), og man kan tilkøbe projektion af små billeder eller egne budskaber i aggregatet, og til al overflod en musikafspiller m. en lille, vandtæt højttaler.

meltdown projector

Jo, naturligvis kan man komme med en række indvendinger om, hvorvidt dette nu er praktisk, og om at den sikkert går i stykker og alting, men vi synes, Meltdown fortjener et “tip of the hat” for at gøre noget, man ikke lige venter at se…

0 Responses to “Total nedsmeltning”


  1. No Comments

Leave a Reply